Velkommen til lokalafdeling København

I Københavns lokalafdeling gør vi vores bedste, for at yde en indsats med information og hjælp til socialt samvær for vores medlemmer og deres pårørende. 

Vi forsøger at skabe et netværk af medlemmer gennem forskellige arrangementer både for dem, der er ramt af en tarmsygdom og for deres pårørende. Vi afholder vi ca. 4 medlemsarrangementer om året, med fagligt og socialt indhold.

Hvis du bor på Sjælland er du velkommen til at deltage i aktiviteter i Københavns lokalafdeling.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for lokalafdeling København. 

Sidste nyt

Medlemsarrangement

Tag med CCF København til TARM AWARENESS EVENT i Odense

Mandag den 19. maj kl 17.30-21
🎉 Gratis billetter til Tarm Måned-fejring i Odense! 🎉
CCF København donerer 25 gratis billetter til CCF-medlemmer – først til mølle!
Vær med til en festlig aften, der bl.a byder på H.C. Andersen Paraden, der tager os med tilbage
til barndommens eventyr. Efterfølgende vil vi få rørt lattermusklerne med komiker Martin
Kanstrup, nyde god musik og masser af hyggelig stemning. Aftenens vært er skønne Josefine
Høgh, der også er kendt fra Danmarks Radio.
Der serveres lækre sandwich og snacks kl. 17.30 og senere på aftenen kaffe, te og kage.
CCF KBH arrangerer samkørsel fra København til Odense og retur samme aften, så du nemt kan
deltage. Det bliver en sjov og hyggelig aften!🎟 Tilmeld dig nu – pladserne ryger hurtigt!

Billede: Invitation til tarmevent

Tilmeld dig gratis billet og samkørsel på NemTilmeld
senest 16. maj 2025.
Køb ordinære billetter her:
Glade forårshilsner fra bestyrelsen for CCF København
Har du spørgsmål til arrangementet, skriv til ccf.kbh@gmail.com

Medlemsarrangement – på “Tiøren” Amager Strandpark

Deltag i Ladywalk 2025 mandag den 26. maj sammen med CCF København Evt. mænd der har lyst til at gå med, er også velkommen

Du vælger på dagen, om du vil gå 3 km, 7 km eller 12 km

CCF København betaler tilmeldingsgebyret (for op til 30 deltagende medlemmer)

Kom og vær med til en rigtig god motion. Måske kan turen være med til at inspirere dig til at fortsætte med denne motionsform. Hvert skridt er et skridt i den rigtige retning mod et sundere og bedre liv, og en gåtur kan nemt passes ind i hverdagen. En gåtur er også godt imod søvnløshed, depression angst og stress.

CCF er ikke partner i Ladywalk, men deltager du i Ladywalk er du med til at støtte andre foreninger, der har fokus på sygdomsramte kvinder. Samtidig med at du gør noget godt for dig selv, er du også med til at gøre en forskel for andre kvinder, der har udfordringer med helbredet.

Ladywalk i København starter fra “Tiøren” Amager Strandpark (overfor Kastrup fortet, Amager Strandvej 246) Du kan komme til “Tiøren” på cykel, bil eller ved bare at gå derud. Du kan også komme til startstedet med Metro til Femøren. Tag evt. toget til lufthavnen og derfra metroen til Femøren.

Program:

Kl. 15.30 Åbning for udlevering af T-shirts og rygposer Kl. 15.30 Man kan købe pølser m/ brød – øl / vand kaffe og sandwichs på pladsen. Kl. 17:00 CCF Kbh medlemmer mødes – information om mødested følger Kl. 17.30 Velkomst Kl. 17.40 Åbningstale Kl. 17.50 Overrækkelse af pokaler til de 3 største hold Kl. 18.00 Start

Væske på ruten: Der vil være væskedepoter på både 7 og 12 km ruten.

Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt og da der er begrænset antal pladser – i alt 30, der fordeles efter ”først til mølle”-princippet – vi råder derfor til hurtig tilmelding via NemTilmeld: https://ccf-kobenhavn.nemtilmeld.dk/ Har du spørgsmål til arrangementet, skriv til ccf.kbh@gmail.com Forårshilsner fra bestyrelsen for CCF København

Billede: Fra Ladywalk

Billede: Fra Ladywalk

IBD dag-Tarm-eventugen 2025 – Verden går i LILLA mandag 19 maj!

Billede: Storebælt oplyst i lilla

I anledning af IBD-dag mandag den 19. Maj 2025, kl. ca. 17.30 -20.20 inviteres alle medlemmer af CCF til Odense til Live arrangement, hvor der holdes en stor fest. Egen betaling er 50 kr. per person. CCF-KBH vil betale for de første 20 billetter efter ”først til mølle”-princippet – vi råder derfor til hurtig tilmelding. Vi vil også arrangere sammenkørsel fra København til Odense.

Hold øje med invitationen, der kommer på mail og på CCF hjemmesiden, og tilmelde dig derefter via NemTilmeld: https://ccf-kobenhavn.nemtilmeld.dk/ så du kan komme i betragtning.

Invitation til online træning

med Sylvia Frost Engel, personlig træner, bikinifitness atlet og klinisk diætist – med stomi. Træning for patienter med tarmsygdom, online søndag den 6. April 2025 kl. 10:00 til 11:00

Sylvia har Morbus Crohn’s med stomi. Hun arbejder som træner, er bikinifitness atlet og klinisk diætist. Sylvia vil rådgive om at træne med Crohns, Collitis, IBS og stomi. I vil høre om, hvordan kosten kan gavne én inden træning, hvilke træningsmuligheder er de mest oplagte med dårlig mave, toilet behov, tøj og evt. medicin. I vil blive introducere til et træningsprogram for nyopstartet, både til gang/løb, styrketræning og Sylvia svarer gerne på alle personlige spørgsmål til egen træning og dennes præferencer, hvordan de kan tilpasses sygdom. Der vil være plads til spørgsmål undervejs, og der må gerne brydes ind. 1. Træning ved IBD hvad må jeg 2. Redskaber og øvelser hjemme 3. Hvilken træning er bedst 4. Sauna 5. Træning efter operation / udbrud 6. Kost ved træning: mere mad 7. Hvor meget skal jeg drikke 9. Hvor meget træning, hvordan kommer jeg i gang, motivation / disciplin

Tilmelding via NemTilmeld: https://ccf-kobenhavn.nemtilmeld.dk/

Billede: Sylvia Frost Engel

Mindfulness og yoga med Berit Weise, Baseret Stress Reduktion

Billede: Berit Weise

Online medlemsarrangementer med fokus på krop og sind søndag den 4. maj kl. 10:00-11:00

Mindfulness bygger på en toethalvt tusind år gammel buddhistisk tradition og har blot få årtier på bagen med en vestlig videnskabelig definition som mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR). Mindfulness er testet med videnskabelige metoder og bliver brugt til at lindre og helbrede. Formålet er at reducere lidelse og opbygge et vedvarende sundt mentalt helbred. I undervisningen sætter Berit fokus på, hvad mindfulness gør ved kroppen, og hvordan man bedst træner den i sin hverdag. Berit vil guide meditationer som fx bodyscanning og vise en række lette yogaøvelser. Til slut vil der forhåbentlig være tid til at besvare spørgsmål.

Tilmelding via NemTilmeld: https://ccf-kobenhavn.nemtilmeld.dk/