Projekt om senfølger til COVID-19

Har du modtaget invitation til at deltage i projektet?

Vi har modtaget nedenstående henvendelse for folkene bag projektet.
Colitis-Crohn Foreningen vil gerne opfordre alle, der er inviteret, til at deltage i projektet!

 
“Det Danske COVID-IBD projekt undersøger risikoen for COVID-19 blandt folk med inflammatorisk tarmsygdom (Crohn’s sygdom eller colitis ulcerosa). Derudover undersøger vi også forekomsten af senfølger til COVID-19, som er et område hvor der endnu mangler viden og evidens. 
 
Vi har sendt en invitation via e-boks til personer, som vi fra sundhedsregistrene ved, har haft COVID-19. Her inviterer vi til at udfylde et spørgeskema vedrørende senfølger, det tager 5-10 minutter at udfylde. Vi har fået tilladelse til projektet af Sundhedsdatastyrelsen og projektet overholder alle krav til datasikkerhed.
 
Vi er meget afhængige af at svarprocenten er høj, hvis vi gerne vil blive klogere på om personer med inflammatorisk tarmsygdom er i øget risiko for senfølger til COVID-19.
Vi håber derfor at dem af jer, der har modtaget invitationen i jeres e-boks vil hjælpe os og besvare spørgeskemaet.
 
Ved spørgsmål til projektet er i velkommen til at kontakte os på johan.burisch@regionh.dk
 
Med venlig hilsen,
 
Johan Burisch, på vegne af projektgruppen”