Medlemskort

“toiletkort”

CCF – Foreningen for tarmsyge er den første patientforening, som fik lov til at benytte solsikkesymbolet på vores medlemskort. Med solsikkesymbolet på medlemskortet skal du ikke retfærdiggøre, at du har brug for et toilet hurtigst muligt.
En del forlystelsesparker og kulturattraktioner har desuden på eget initiativ valgt at give Solsikkebrugere mulighed for at stille sig i kø og vente nogle steder, som er lidt afskærmede, så du ikke bruger al din energi på at stå i kø, men kan bruge den på at nyde oplevelsen.

CCF – Foreningen for tarmsyge har den fordel, at vi i 2022 etablerede et tæt samarbejde med den verdensomspændende organisation, SUNFLOWER, eller Solsikkeprogrammet, som vi bedst kender det under her i Danmark. Så vi har mulighed for,
at give vores medlemmer de bedste forudsætninger for at synliggøre deres
usynlige handicap.

Solsikkesnoren og -symbolet indikerer, at man har et usynligt handicap som f.eks. tarmsygdom og at man derfor kan have brug for ekstra støtte, toiletadgang eller ganske enkelt mere tid.

CCF – Foreningen for tarmsyges samarbejde med Solsikkeprogrammet skal derfor gerne være medvirkende til at gøre det lettere for dig og din familie at forklare omverdenen, at du eller dine nærmeste har et usynligt handicap og brug for støtte.

Vi håber meget, at du med dette medlemskort får lettere ved at forklare dig i og udenfor Danmark. Derfor står medlemskortet også på engelsk på bagsiden.

Ikke alle butikker eller virksomheder har mulighed for at tilbyde besøgende, at du kan benytte deres toilet.
Dette kan skyldes fødevarestyrelsens hygiejne regler.

Billede: Medlemskort