CCF MAGASINET NR. 139 | AUGUST 2025
Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) var tidligere mest udbredt i Nordamerika, Europa og Oceanien, men er i dag ble vet en decideret global sundhedsudfordring.
I takt med urbanisering og industrialisering ses der nu også en stigende forekomst af kroniske tarmsygdomme i Asien, Latinamerika og Afrika.
Danmark har en verdens højeste forekomster af IBD
Et omfattende nyt internationalt studie, offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature i maj 2025, viser, at kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) såsom Crohns sygdom og colitis ulcerosa udvikler sig gennem fire forudsigelige epidemiologiske faser (studier af bestemte sygdomme og andre helbredsforholds fordeling i befolkningen, red.).
Her viser det sig, at Danmark er blandt de hårdest ramte lande i verden med Færøerne som nummer et på listen.
I dag er der i Danmark ca. 70.000 danskere, der lever med IBD og følgesygdomme heraf. Alene de 70.000 danskere koster Danmark i omegnen af cirka 6 milliard kr. i direkte omkostninger og cirka tilsvarende eller mere i indirekte omkostninger såsom fx tabt uddannelse, arbejdsevne, sygefravær på arbejdsplads, dagpenge, ledighed, etc.
Studiet, som blev ledet af forskere fra University of Calgary og Chinese University of Hong Kong, med deltagelse af danske forskere bl.a. professor og dr. med. Johan Burisch og dr. med. og postdoc Bobby Lo på Gastroenheden fra Hvidovre Hospital og Københavns Universitet, analyserede data fra over 500 epidemiologiske studier verden over gennem det sidste århundrede. Danske data spillede her en væsentlig rolle i studiet og har været afgørende for at modellere sygdommens udvikling i højindkomstlande.
Inflammatorisk tarmsygdom rammer ofte unge mennesker i deres mest aktive livsfase, hvilket kan få store konsekvenser for både socialt liv, arbejdsliv og familieliv. Den voksende patientbyrde stiller krav til, at vi arbejder endnu mere rationelt med monitorering og behandling, så vi kan sikre patienterne et godt og aktivt liv trods sygdommen.
Sygdommenes udvikling i Danmark – vigtige fund i studiet
- Danmark befinder sig p.t. i “fase 3”, hvor sygdommens forekomst stabiliseres, men antallet af patienter fortsætter med at stige, fordi IBD primært diagnosticeres blandt unge voksne (15 – 35 år), der lever længe med sygdommen.
- Modellering viser, at IBD-forekomsten i Danmark vil vokse fra ca. 1,19 % i 2025 til 1,59 % i 2043.
- Danmark har blandt verdens højeste incidensrater (hvor udbredt en sygdom optræder hos en befolkningsgruppe i løbet af en given periode, red.) for både Crohns sygdom og colitis ulcerosa med forekomster på over 15 nye tilfælde pr. 100.000 for Crohns sygdom og over 30 nye tilfælde pr. 100.000 for colitis ulcerosa i 2010’erne.
- Særligt ulcerøs colitis er udbredt i Skandinavien og Danmark.
Studiet forudser, at Danmark omkring 2040’erne vil begynde at nærme sig “fase 4” – det vil sige, hvor antallet af nye tilfælde balanceres/udlignes af dødeligheden blandt den aldrende patientgruppe, hvilket vil medføre en opbremsning i væksten af den samlede sygdomsbyrde. Dvs. opbremsningen skyldes dødsfald, ikke bedring.
Danmark befinder sig for øjeblikket i stadie 3, hvor forekomsten stiger, primært grundet en aldrende IBD-population. Der er endnu ingen lande, der befinder sig i stadie 4
Stor ulighed i Danmark blandt regionerne
Der er langt flere danskere med IBD, end der er danskere med type 1-diabetes. Det afspejler ikke fordelingen af ressourcer og opmærksomhed på tarmsygdomme i Danmark.
Mange IBD-patienter lider ofte af mange forskellige sygdomme og har brug for en tværfaglig behandling. Det er svært i mange regioner, hvor sygehusafdelinger, der er relevante for IBD-patienter, ikke er på samme matrikler, og det er svært at samarbejde med reumatologer, smerteklinikker, dermatologer og andre specialer, som er spredt ud over forskellige områder. Afstande til døgnåbne apoteker er også meget forskellige fra region til region.
Det betyder, at hvis den voksende gruppe af IBD-patienter med forskellige følgesygdomme skal have den nødvendige behandling af høj kvalitet, uanset hvor de bor i landet, så skal ressourcer og politiske prioriteringer følge væksten af sygdommene.
”Vi mangler opmærksomhed fra beslutningstagerne. Vi har brug, at der er nogle mennesker med sygdommen, som træder frem og fortæller om den. Vi har brug for rollemodeller, der kan normalisere det at tale om at have en tarmsygdom,” siger Johan Burisch, professor og Dr. Med. på Gastroenheden, Amager og Hvidovre Hospital.
Rekord mange med IBD på Færøerne – Hvorfor det?
Johan Burisch og forskergruppen har nu skarpt fokus på Færøerne, som har verdens højeste forekomst af IBD. I halvandet år har han og hans forskergruppe forsøgt at få godkendt et projekt ved navn MiGut, hvor de vil undersøge blod, afføring og væv fra de færøske IBD-patienter. Godkendelsen er ikke på plads endnu, men han håber, at de snart kan gå i gang (MiGut skriver CCF’s sundhedsudvalg også om længere fremme i magasinet, red.).
Forskergruppens tese er, at der kan være tale om en form for genetisk sårbarhed på Færøerne, selvom det ikke kan stå alene. Miljøet må også have en betydning for, hvorfor så mange rammes af IBD deroppe? Det antages, at det alt andet lige må have noget med selve Færøerne at gøre, fordi det viser sig, at risikoen for IBD falder, når færingerne flytter til Danmark.
Vi ser ind i en fremtid, hvor flere danskere vil leve i mange årtier med inflammatorisk tarmsygdom. Fordi sygdommen typisk diagnosticeres i en ung alder, har den stor indflydelse på hele deres livsforløb. Derfor er der et akut behov for at styrke både tidlig indsats, systematisk monitorering og en mere målrettet behandling.
Fremtidsudsigter for det danske sundhedsvæsen
Denne nye viden viser med al sandsynlighed, at der vil blive et stigende behov for behandling og pleje af ældre IBD-patienter med aldersrelaterede følgesygdomme. Sundhedsmyndighederne i Danmark bør derfor allerede nu styrke de specialiserede tilbud og investere i mere forebyggelse, herunder forskning i kost, miljøpåvirkninger og mikrobiomets (Mikrobiomet er en samling af mikroorganismer, der lever i og på menneskekroppen, især i tarmen, og derfor har betydning for bl.a. fordøjelsen og immunsystemet, red.) rolle i sygdomsudviklingen.
“Det har været en stor fornøjelse at bidrage til dette vigtige internationale studie. Danske data har været centrale i kortlægningen af sygdommens udvikling i højindkomstlande. Resultaterne understreger, hvor vigtigt det er, at vi investerer i klinisk forankret forskning i kost, miljøpåvirkninger og mikrobiomet, hvis vi vil fremtidssikre indsatsen mod inflammatorisk tarmsygdom”, udtaler Johan Burisch, Professor og Dr. Med. på Gastroenheden, Hvidovre og Amager Hospital.
Kilde: Global evolution of inflammatory bowel disease across epidemiologic stages | Nature
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/sundhedspolitik/10432-kronisk-tarmsygdom-stiger-voldsomt-i-danmark-sundhedsvaesenet-kan-ikke-folge-med-advarer-professor.html