Colitis-Crohn Foreningen deltog i Den Internationle Stomidag

Den 28. september 2024 deltog Colitis-Crohn Foreningen (CCF) i den Internationale Stomidag (World Ostomy Day) på Millinge Hotel i Middelfart, arrangeret af Copa. Dagen bød på spændende oplæg og debatter med førende fagpersoner. Blandt dem var TV-lægen og DR’s sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling, som med sit oplæg “Giv dit liv et serviceeftersyn” inspirerede publikum med humor og indsigt.

Det var en berigende dag for vores udsendte medarbejdere, der mødte mange mennesker med interesse for stomi og tarmsygdomme. Flere deltagere besøgte vores stand for at få en snak om livet – også når det gør ondt, især i tarmene. Det var en dag med værdifuldt netværk og indsigt, hvor vi fik mulighed for at støtte vores foreningskollegaer og være til stede der, hvor det giver mening.