Så er årets sidste udgave af CCF Magasinet landet – nr. 140, november 2025.
Et stærkt og aktuelt nummer, der sætter fokus på de politiske og menneskelige spørgsmål, der præger hverdagen for mennesker med tarmsygdomme.
I dette nummer stiller vi skarpt på:
- Forskning og hæder – læs om årets Nobelpris i medicin og hvordan den kan få betydning for fremtidens behandling af Crohns sygdom.
- Sundhedsreformen midt i et valgår – hvad betyder den for os med kroniske tarmsygdomme, og risikerer de mest sårbare patienter at blive glemt?
- Ny lov om merudgifter – når kommunen pludselig beslutter, at du er rask, og du igen skal bevise, at du er syg.
- Store forskelle i kommunernes fleksjobindsats – og hvorfor alt for mange med nedsat arbejdsevne står uden job.
- Ny national strategi for personlig medicin – sætter patienten i centrum og baner vejen for mere målrettet behandling.
- Historier fra virkeligheden – blandt andet Benthe Bertelsen, der kæmper med både kronisk sygdom og systemets bureaukrati.
- Unge med autoimmune sygdomme – et inspirerende initiativ fra Aarhus Universitetshospital hjælper unge til et bedre liv med kronisk sygdom.

Som altid finder du også nyt fra CCF’s socialrådgiver, lokalforeninger og information om forskningsstøtte, patientpriser og arrangementer.
Har du ikke modtaget det senest den 14. november, så kontakt os på info@ccf.dk eller tlf. 35 35 48 82.
Vil du læse det nyeste magasin?
Så bliv medlem af CCF – Foreningen for tarmsyge – og få det leveret direkte i postkassen.



