Foredrag om magnesiumstatus hos personer med tarmsygdom og syreudskillelse ved ileostomi v/ Mathias Redsted og Peter Lange Jørgensen
Magnesium og tarmsygdom – hvad betyder det for kroppen?
CCF Østjylland inviterer til et dobbeltforedrag med fokus på mangeltilstande og ubalancer ved den syge tarm. Ved tarmsygdom og ileostomi tabes ofte væske, næringsstoffer, vitaminer og mineraler – herunder magnesium, som spiller en afgørende rolle for kroppens funktion.
Magnesiummangel kan give mange forskellige symptomer, herunder træthed, muskelkramper og muskelsvaghed.
Samtidig kan tab af base ved ileostomi påvirke kroppens syre-base-balance og belaste nyrerne over tid.
Aftenen byder på ny viden fra aktuelle forskningsprojekter – formidlet i et sprog, der er til at forstå.
Oplægsholdere
Mathias Redsted, diætist og ph.d.-studerende, Lever-, Mave- og Tarmafdelingen, AUH
Mathias vil fortælle om sit ph.d.-projekt “Magnesiumstatus hos personer med tarmsygdomme”, som er støttet af CCF. Projektet undersøger forekomsten af magnesiummangel hos patienter med IBD, ileostomi og galdesyrediarré.
Peter Lange Jørgensen, medicin- og forskningsårsstuderende, Lever-, Mave- og Tarmafdelingen, AUH
Peter vil præsentere sit forskningsårsprojekt om syre-base-balancen hos patienter med ileostomi. Projektet ser på, hvordan tab af base fra den korte tarm påvirker nyrernes udskillelse af syre og hvilke konsekvenser det kan have på sigt.
Tid og sted
Tidspunkt: Mandag den 9. marts 2026 kl. 19.00
Sted: Ellevang Kirkes lokaler
Jellebakken 42, 8240 Risskov
Tilmelding
Tilmelding senest den 2. marts 2026 via følgende link:
https://ccfoestjylland.nemtilmeld.dk/
