Kan du huske undersøgelsen fra foråret 2025 om tarmsygdom, stress og kost?
Nu begynder de første resultater at tage form og du er inviteret til at høre dem.
Tusindvis af mennesker med IBD deltog og Danmark blev faktisk det land blandt de 12 deltagende lande, der bidrog med flest besvarelser. Det siger noget om engagementet i vores fællesskab. Nu begynder resultaterne at tage form.
IFCCA og miGut-Health inviterer derfor til en online workshop, hvor de første indsigter deles og hvor vi sammen ser nærmere på, hvordan stress, kost og især ultra-forarbejdede fødevarer kan påvirke livet med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
Det bliver en aften med viden, dialog og fælles refleksion hvor patienter, familier og fagfolk mødes om det samme spørgsmål:
Hvordan skaber vi bedre og mere personlig behandling af IBD?

Deltag i vores nye Open Lab om ultra-forarbejdede fødevarer og deres betydning for behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (IBD).
Sæt kryds i kalenderen: 23. marts kl. 19.00–20.30 (CET) inviteres du til at deltage i et online Open Lab, arrangeret af IFCCA i samarbejde med det EU-finansierede projekt miGut-Health.
Tilmeld dig nu og vær med i samtalen
Det bliver en interaktiv session, hvor vi undersøger rollen af ultra-forarbejdede fødevarer i behandlingen af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og deres betydning for sygdommens udvikling og forløb. Arrangementet samler mennesker, der lever med IBD, pårørende, forskere og sundhedsprofessionelle for at udveksle perspektiver og skabe en fælles forståelse.
Programmet indeholder blandt andet:
- Et keynote-oplæg ved professor Johan Burisch om ultra-forarbejdede fødevarers rolle i IBD-behandling
- Foreløbige resultater fra den danske del af spørgeskemaundersøgelsen “Stress, Eating Habits, and IBD”, præsenteret af Dr. Dilara Usta
- En introduktion til ENGAGE-IBD-guiden ved professor Guendalina Graffigna
- En interaktiv workshop med fokus på, hvordan man kan styrke patienters engagement i behandlingen af IBD
Arrangementet er åbent for dig med Crohns sygdom og colitis ulcerosa samt din familie.
Deltag og vær med til at udforske, hvordan ernæring, patientengagement og levede erfaringer kan bidrage til en mere personlig og patientcentreret behandling af IBD.
Bemærk: Workshoppen afholdes på engelsk, men du kan slå danske undertekster til.
Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Maria Stella De Rocchis at mariastella.derocchis@ifcca-ibd.org eller info@ccf.dk
Vi glæder os til at se jer.
De bedste hilsner
Maria Stella De Rocchis
European Project Officer
Program




