Velkommen til lokalafdeling Østjylland

Lokalafdelingen Østjylland blev startet i 1989.

Vi dækker fra Randers i nord til Hedensted i syd, Silkeborg og Kjellerup i vest samt hele Djursland og er ca. 700 medlemmer.

Vi afholder 3-4 medlemsmøder om året, med fagligt og socialt indhold. Er du medlem af CCF – Foreningen for tarmsyge, og bor du i ovennævnte område, modtager du vores nyhedsbrev med information om vores arrangementer. Har du en god idé til kommende møder, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen.

På generalforsamlingen den 17. februar blev der valgt ny bestyrelse.
Vi holder holder hurtigst muligt det første møde, så vi kan få forårets arrangementer på plads.

Læs her om de øvrige lokalafdelingers arbejde



Sidste nyt

Billede: Formanden gør klar

Årets generalforsamling blev afholdt d. 17. februar, hvor vi fik valgt en ny bestyrelse.  

Aftenen sluttede af med et spændende og lærerigt foredrag af læge Anne-Mette Haase fra Lever-, Mave- og Tarmafdelingen på AUH. Hun introducerede os for sygdomsmekanismer ved tarmsygdomme og for avanceret medicinsk behandling af tarmsygdomme. Hun fortalte også om samarbejdet mellem sygehusene og medicinalvirksomhederne omkring udvikling af ny medicin, og hvad det gode patientforløb er for patienterne og for lægen.  

Tak for den store opbakning – vi glæder os til at arbejde for jer i 2025!  

Mvh Bestyrelsen 

Billede: Sjov i køkkenet

Kommende arrangementer: 

21. august 2025: Årets sommerarrangement er en guidet havnerundfart i Aarhus Havn kl. 17-18:30 med afgang fra Dokk1. 

Vi sender yderligere information om alle arrangementerne på mail, herunder tilmelding ved nem-tilmeld, frist samt evt. pris og deltagerbegrænsning. Vi har andre arrangementer i støbeskeen, som endnu ikke er faldet på plads.