Velkommen til lokalafdeling Nordsjælland
Vi vil i lokalafdeling Nordsjælland gøre vores til, at hjælpe med spørgsmål og oplysning, samt yde en indsats til det sociale samvær for vores medlemmer og deres pårørende. Vi forventer at afholde ca. 4 arrangementer om året, med fagligt og socialt indhold.
Arrangementerne afholdes i forskellige byer i Nordsjælland – og vi har også fokus på gode toilet forholdt – tæt på offentlig transport og gode parkeringsforhold.
Lokalafdeling Nordsjælland har ved årsskiftet ca. 410 medlemmer.
Du er velkommen til alle arrangementer – uanset dagsformen – sammen skaber vi gode øjeblikke og styrker båndende mellem os.

Sidste nyt
Kære medlemmer i Nordsjælland.
Så er året skudt i gang – og vi har afholdt første arrangement lørdag den 22. februar, hvor vi var samlet til en frokost i Frederikssund. Vi fik talt om mange forskellige problematikker, kigget på nye brochurer og delt gode fif og erfaringer.
Vi endte med kun at være 4 på dagen – men var alle enige om, at det havde været nogle hyggelige timer, hvor vi fik talt sammen i fortrolighed, så alle gik derfra, både klogere og med nye bekendtskaber.
Nu skal vi i gang med at planlægge – og udføre det næste store event:
💜Verden går i lilla den 19. maj 2025 – som er international IBD dag. 💜
CCF har events i perioden 12. til 22. maj – med fokus på oplysning generelt og nye medlemmer lokalt, så har DU lyst til at byde ind til planlægningen og/eller måske deltage i nogle af aktiviteterne:
* Hvilke bygninger skal oplyses i lilla den 19/5 – har du ideer?
* Hvor kan vi stå og være synlige (Beach flag og brochure)?
* Skal vi holde et “Bring af friend” arrangement for medlemmer og familie?
* Kan vi drage nytte af Gastro-afdelingerne i lokalområdet?
Kontakt mig på nordsjaelland@ccf.dk eller tlf. 42 42 05 64, hvis du bare har den mindste gode ide – eller måske overskud til at “gå på gaden 2 & 2” nogle af dagene? Tænker, at vi skal være synlige i så mange byer i Nordsjælland som muligt.
I støbeskeen er også en familietur til Kronborg i Helsingør en dag først i september OG Julearrangement i Hillerød medio november. Derudover vil der løbende komme webinarer og podcasts fra CCF-hovedafdeling med forskellige emner – lige som ønsket i medlemsundersøgelsen.
Vil være så taknemmelig for inspiration og hjælp i marken – send en mail eller ring til mig. Hilsen Anette
Læs mere om andre lokalafdelingers arbejde her
