Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Musik – mere end vi tror

februar 19 | 19:00 - 21:30

CCF Nordjylland inviterer til et inspirerende foredrag om musikkens betydning – ikke kun som kultur og fællesskab, men som en aktiv del af behandling og omsorg, når livet gør ondt.

Musik er noget, de fleste af os tager for givet. Den er med os på dansegulvet, til bryllupper og begravelser, når vi synger fødselsdagssang, eller når vi deler en børnesang med et lille barn. Her skaber musikken fællesskab, knytter bånd, rører os og kan løfte vores humør.

Men musik kan meget mere – særligt når livet står på en spids.

I foredraget fortælles der om, hvordan musikterapi og musik gennem de seneste fire år er blevet introduceret og anvendt på Aalborg Universitetshospital.
Hospitalet er det første i Danmark med en centralt koordineret indsats, hvor musikterapi bruges som et supplerende behandlingstilbud.

Der gives indblik i, hvordan musik anvendes i akutte situationer, hvor liv og helbred er truet – ikke kun til at lindre fysiske smerter og symptomer, men også til at nå de smerter, som ikke kan behandles med medicin.
Foredraget kommer også ind på udviklingen af kultur- og sundhedsinitiativer på hospitalet  både nu og i fremtiden.

Foredragsholder

Stephan Skipper
Cand.mag. i musikterapi og programudvikler på Aalborg Universitetshospital.
Stephan har mere end 20 års erfaring med musikterapi, heraf 10 år fra hospitaler i Melbourne, Australien

Tid og sted

Tidspunkt: Torsdag den 26. februar 2026 kl. 19.00 – ca. 21.30
Sted: De Frivilliges Hus
Hadsundvej 35, 9000 Aalborg

Tilmelding

Tilmelding senest den 19. februar 2026 til:
Jannie Jensen
Tlf.: 41 96 16 72
Mail: nordjylland@ccf.dk

Detaljer

  • Dato: februar 19
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:30

Arrangør

  • CCF Nordjylland

Sted

  • De Frivilliges Hus, Aalborg
  • Hadsundvej 35
    Aalborg, 9000
    + Google Maps