Sekretariatet holder lukket fra 19. december til 5. januar.
Vores socialrådgiver har telefontid 22. december og 2. januar.
I ønskes en glædelig jul og godt nytår af os alle sammen i CCF.
Tak for din støtte i det forgangne år
Ønsker du rådgivning hos CCF?
CCF – Foreningen for tarmsyges socialrådgiver står til rådighed for dig som medlem og er specialist inden for det sociale område. Hvis du har behov for rådgivning eller har spørgsmål, har du flere kontaktmuligheder:
Email:
Du kan altid sende en mail ved at udfylder kontakt formularen, og så vil socialrådgiveren vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Telefon:
Vores socialrådgiver har telefontid mandag og fredag kl. 9.00–12.00.
Skriftlig henvendelse:
Ved henvendelse, vær venligst opmærksom på at:
Vær gerne så konkret som muligt i din henvendelse.
Socialrådgiveren er her for at hjælpe dig.
Kontaktformular
Kronikertilskud
Kronikertilskud betyder, at der er et loft for, hvad du selv skal betale for tilskudsberettiget medicin.
I Danmark er der tilskud til meget af den medicin, der udskrives på recept, og tilskuddet fratrækkes automatisk prisen, når du køber medicinen på apoteket.
Størrelsen på tilskuddet afhænger af dine udgifter til medicin og reguleres af din CTR-saldo.
Tilskuddet stiger i takt med, at dine medicinudgifter stiger. Når du har købt tilskudsberettiget medicin for et bestemt beløb, vil du få et kronikertilskud.
Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du få tilskud til egenbetaling af medicinudgifter.
Hvis du har store udgifter til medicin, kan du være berettiget til et højere kronikertilskud.
Fra 2025 vil du få 100 % tilskud til den del af dine samlede årlige medicinudgifter, der overstiger 22.055 kr. (for voksne).
For børn og unge under 18 år skal medicinudgifterne overstige 26.998 kr. om året for at være berettiget til tilskuddet.
Takster 2025
Førtidspension
Billede: Mand og kørestol
I forbindelse med den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft pr. 1.1.2013 kan personer under 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension. I stedet skal man have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb tilpasset den enkeltes behov, der kan vare op til 5 år. Der kan tilbydes flere ressourceforløb, hvis det skønnes nødvendigt.
Du har kun ret til førtidspension, hvis du på ingen måder er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat.
Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem behandling, aktivering, revalidering, ressourceforløb eller fleksjob. Du skal som udgangspunkt deltage i et ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret til førtidspension. Førtidspension er den sidste løsning. Ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløbene er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil blive tilkendt førtidspension. Det er en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb, at kommunen dokumenterer, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt borgeren i uddannelse eller job, og at alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte. Personer over 40 år skal som udgangspunkt også have et ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. I de tilfælde, hvor kommunen eller en samlet faglig vurdering kan dokumentere, at det er formålsløst at forsøge at udvikle personens arbejdsevne gennem et ressourceforløb, træffer kommunen afgørelse om, at sagen går direkte til behandling efter reglerne om førtidspension. Alle, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Rehabiliteringsteam I forbindelse med reformen etableres der rehabiliteringsteam i kommunerne, der sammensættes af repræsentanter indenfor relevante forvaltningsområder herunder: beskæftigelses-, sundheds-, social og undervisningsområdet. Samt en sundhedskoordinator. Borgeren får en gennemgående sagsbehandler. Teamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet kan komme med anbefalinger, men er uden beslutningskompetence, som fortsat er forankret i den forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag.
Fleksjob
Fleksjob kan tildeles, når alle relevante tilbud og foranstaltninger, såsom arbejdsprøvning og omplacering på arbejdspladsen, er afprøvet for at fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. I praksis betyder dette, at der skal gennemføres arbejdsprøvninger for at vurdere, om der er en varig nedsættelse af erhvervsevnen, som gør det umuligt at varetage et arbejde på almindelige vilkår.
Fleksjob kan dog også visiteres, hvis det vurderes at være åbenlyst formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger, f.eks. hvis personen ikke vil kunne varetage et ordinært job på grund af sygdom eller handicap.
Fleksjobreform
Den nyeste fleksjobreform har medført, at fleksjob i højere grad bliver midlertidige, og at det offentlige tilskud er omlagt. Personer under 40 år kan højst få tildelt et fleksjob for fem år ad gangen. Når perioden udløber, skal kommunen vurdere, om personen fortsat er berettiget til et fleksjob.
For personer over 40 år bliver fleksjob permanent tildelt efter det første fleksjob, hvis det vurderes, at den nedsatte arbejdsevne fortsat gør det umuligt at varetage et ordinært arbejde.
Generelle betingelser for fleksjob:
* Alder: Personen skal være under pensionsalderen.
* Arbejdsmarked: Personen skal ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
* Erhvervsevne: Der skal være en varig nedsættelse af arbejdsevnen.
* Fastholdelsesfleksjob og sociale kapitler
Arbejdsmarkedets parter skal bidrage til at skabe større rummelighed på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem brugen af sociale kapitler. En person kan blive afklaret til fleksjob på sin nuværende arbejdsplads, hvilket kaldes et fastholdelsesfleksjob. Dette kræver, at der er et job til personen på arbejdspladsen efter afklaringen.
Kravet om 12 måneders ansættelse på arbejdspladsen under en overenskomst med et socialt kapitel gælder ikke, hvis det vurderes at være formålsløst, f.eks. hvis den ansatte har været udsat for en alvorlig arbejdsskade eller en pludselig alvorlig sygdom.
Fleksjob til selvstændige
Selvstændige kan også få tilskud til fleksjob i deres egen virksomhed. Når en selvstændig person visiteres til fleksjob i egen virksomhed, vurderes arbejdsevnen kun i forhold til arbejdet i den specifikke virksomhed.
Tilskuddet udgør et grundbeløb (156.956 kr. i 2024) pr. år, som nedsættes med 30 % af en beregnet årsindtægt i virksomheden og af anden arbejdsindkomst i beregningsperioden. Tilskuddet beregnes én gang om året og er som udgangspunkt gældende for et år ad gangen.
Arbejdsevne
Hvad er arbejdsevne, og hvorfor er det vigtigt, at din arbejdsevne bliver beskrevet?
Ordet “arbejdsevne” anvendes ofte i relation til sager i Jobcentrene, hvor borgeren på grund af indgribende sygdom, handicap eller lignende har udfordringer med at varetage et arbejde på normale vilkår.
I relation til sager om Handicaptillæg og SU er det også relevant at beskrive arbejdsevnen.
Arbejdsevnen er en del af funktionsevnen, og det er rimeligt at antage, at en person, der har betydelige problemer med en nedsat funktionsevne, også vil have udfordringer med arbejdsevnen.
Hvis der er varige (livslange) problemer med at kunne varetage et job på almindelige vilkår eller studere på fuldtid med et studiejob ved siden af, er det vigtigt at få beskrevet din (rest-)arbejdsevne. Det du reelt kan.
Ved arbejdsprøvning gennem praktik i dit jobcenter er det vigtigt, at der også foreligger en beskrivelse af din generelle funktionsevne, da det er nødvendigt for at kunne lave en korrekt vurdering af arbejdsevnen.
En arbejdsevne beskrives minimum ud fra følgende forhold:
*En grundig beskrivelse af dine individuelle og konkrete skånebehov.
*Hvor mange timer du kan arbejde.
*Hvor effektiv du er i en given opgave/dit job, målt i procenter i forhold til en person uden nedsat arbejdsevne, som klarer opgaven fuldt ud og til normeret tid.
*Hvis der er behov for hjælpemidler, skal dette også fremgå.
I enkelte tilfælde kan det være praktisk umuligt at iværksætte en praktisk afklaring af arbejdsevnen, hvis funktionsevnen er for lav til, at praktik er mulig.
I sådanne tilfælde er det et lovkrav, at kommunen udarbejder en grundig og tilbundsgående beskrivelse af din funktionsevne.
Mine juridiske rettigheder
Retssikkerhedsloven er en vigtig lovgivning, der sikrer, at dine rettigheder bliver beskyttet i mødet med kommunen.
Den indeholder flere væsentlige rettigheder og forpligtelser, der beskytter dig som borger.
- Involvering i din sag: Du skal altid blive inddraget i beslutningsprocessen omkring din sag og have mulighed for at udtale dig, så du kan være med til at præge afgørelserne.
- Du har ret til at bidrage med oplysninger i din egen sag, hvilket betyder, at du kan indsende relevante informationer til kommunen, som du mener har betydning for din sag.
- Grundig undersøgelse af muligheder: Når kommunen behandler din ansøgning om hjælp, skal de undersøge alle relevante muligheder i lovgivningen, og du skal have adgang til at forstå, hvordan de når deres beslutninger.
- Frister for sagsbehandling: Kommunen er forpligtet til at fastsætte frister for, hvornår sagsbehandlingen skal være afsluttet. Sagsbehandlingstiderne fremgår ofte af kommunens hjemmeside, og du bør holde øje med dem for at sikre, at din sag bliver behandlet rettidigt.
- Kommunen har altid en rådgivningsforpligtelse, hvilket betyder, at de skal tilbyde rådgivning til dig, hvis du har behov for det. Rådgivningen kan finde sted anonymt, hvis du ønsker det, og kommunen er forpligtet til at sikre, at rådgivningen er tilpasset din situation.
- Desuden har kommunen en særlig rådgivningsforpligtelse overfor børn og unge, hvilket betyder, at der er ekstra opmærksomhed på at sikre deres rettigheder og behov.
Mere om dine rettigheder
Kommunens pligter:
- Pligt til korrekt sagsbehandling: Kommunen skal sikre, at alle relevante oplysninger, som f.eks. fra din læge eller andre relevante instanser, indhentes og anvendes korrekt i din sag.
- Tavshedspligt: Kommunen må ikke uden dit samtykke videregive oplysninger om dig til andre.
- Notatpligt: Kommunen er forpligtet til at dokumentere alle samtaler og handlinger, der vedrører din sag.
- Partshøring: Kommunen skal give dig mulighed for at kommentere sagens oplysninger, før en afgørelse træffes. Hvis du ikke har fået mulighed for at kommentere, kan afgørelsen som udgangspunkt være ugyldig. Dog kan en afgørelse stadig stå ved magt, hvis det vurderes, at partshøringen ikke ville have ændret resultatet.
Dine rettigheder:
- Ret til bisidder: Du har ret til at få en bisidder med til samtaler hos kommunen. Du må også gerne optage samtaler, som du deltager i, hvis det er nødvendigt. Du skal dog oplyse dette ved mødets start, hvis du senere ønsker at bruge det i anden sammenhæng.
- Ret til aktindsigt: Du har ret til at få indsigt i alle dokumenter i din sag, bortset fra kommunens interne arbejdspapirer.
- Ret til skriftlige begrundede afgørelser: Hvis en afgørelse går dig imod, kan du anmode om, at den bliver skriftligt begrundet. Kommunen skal også medsende en klagevejledning.
Klageregler:
- Klagefrist: Du har 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen (i e-Boks eller postkasse) til at klage over en afgørelse fra kommunen.
- Klagen skal sendes til den instans, der har truffet afgørelsen.
- Klage til Ankestyrelsen: Hvis kommunen fastholder deres afgørelse, skal din klage sendes videre til Ankestyrelsen. CCF – Foreningen for tarmsyge’s socialrådgiver kan hjælpe dig gennem klageprocessen.
- Klageformular: Der er ingen specifik formkrav for klagen. Det er tilstrækkeligt at sige “jeg vil klage”. Hvis der er kommet nye oplysninger siden afgørelsen, skal disse vedlægges.
- Klage over serviceniveau: Hvis du ønsker at klage over kommunens generelle serviceniveau, skal klagen sendes til Kommunalbestyrelsen (ofte til Borgmesteren).
- Klage over sundhedsbehandling: Hvis du vil klage over behandling eller fejlmedicinering i sundhedsvæsenet, skal du rette klagen til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Overgang fra ung til voksen
Som forælder skal du være opmærksom på følgende:
- Kommunen vil nu kun tage hensyn til den unges behov.
- Fremadrettet vil alle sager udelukkende blive drøftet med den unge, når vedkommende fylder 18 år.
- Hvis den unge er syg eller afkræftet, eller der er behov for hjælp, kan det være nødvendigt for jer som forældre at få fuldmagt til at varetage den unges interesser i kommunen.
- Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste bortfalder ved overgangen til voksenlivet. Dette betyder, at du som voksen nu skal ansøge på egne vegne.
- Dette kan medføre et andet resultat end tidligere, da forvaltningen vil lave en ny vurdering af, hvad din nedsatte funktionsevne betyder for dine muligheder på arbejdsmarkedet.
Som ung skal du være opmærksom på:
- Dine forældre vil ikke længere automatisk blive involveret i dine sager hos kommunen.
- Hvis du ønsker, at dine forældre fortsat skal være involveret efter, du fylder 18 år, skal du give dem fuldmagt eller en samtykkeerklæring.
- Overgangen fra ung til voksen kan involvere flere forskellige afdelinger i kommunen og andre steder, herunder:
Merudgift for børn og unge under 18 år
Børn med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom tilhører den gruppe, der kan være berettiget til støtte, da der ved “langvarig lidelse” lægges vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller længere, og ved “indgribende kronisk lidelse” vurderes det, om lidelsen forventes at vare hele barnealderen ud.
Selvom det umiddelbart vurderes, at barnet tilhører målgruppen for merudgiftsydelse (Barnets lov § 86), vil kommunen alligevel indhente dokumentation i form af en lægestatus, hvor barnets tilstand beskrives og vurderes, samt oplysninger om fremtidig behandling.
Du kan søge om dækning af merudgifter, når følgende betingelser er opfyldt:
- Barnet er under 18 år.
- Barnet bliver forsørget i hjemmet. Ved delebørn udbetales ydelsen til den forælder, hvor barnet har sin folkeregisteradresse.
- Der er tale om en indgribende kronisk lidelse.
- Merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.
- Der er tale om merudgifter i forbindelse med forsørgelsen af barnet.
- Merudgiften er nødvendig og kan ikke dækkes gennem andre ordninger.
- Merudgifterne i egenbetaling overstiger 5.718 kr. (2025) om året.
Beregning af merudgifter
- Merudgifter skal sandsynliggøres eller dokumenteres for et år ad gangen.
- Merudgiftsydelsen udregnes på baggrund af det konkrete behov hos det enkelte barn og afrundes til nærmeste 100 kr.
- Merudgiftsydelsen er ikke indtægtsbestemt og er skattefri.
- Ydelsen dækker kun udgifter i forbindelse med forsørgelsen og dækker derfor ikke udgifter til undervisning eller behandling.
- Merudgiftsydelsen fastsættes årligt.
Eksempler på merudgifter
- Egenbetaling til medicinudgifter.
- Ekstra tøj og ekstra vask.
- Befordring til behandling, som ikke dækkes af andre ordninger.
- Befordring i fritiden, hvis barnet ikke kan bruge offentlige transportmidler.
- Befordring til dagtilbud, hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.
- Kurser til forældre og andre pårørende.
- Overnatning og kostudgifter til forældre i forbindelse med indlæggelse af barnet.
- Aflastning i hjemmet.
- Listen er ikke udtømmende
I vores medlemsmagasin nr. 131 har vi lavet en detaljeret artikel om dette emne.
Fra merudgifter til kompensationsydelse
Fra 1. september 2025 bliver merudgiftsydelsen (servicelovens §100) erstattet af en ny kompensationsydelse.
Formålet er det samme – at støtte mennesker med kronisk eller varig sygdom, som har ekstraudgifter i hverdagen.
Den nye ordning skal gøre reglerne mere ensartede, retfærdige og lettere at forstå på tværs af kommuner.
Hvad er kompensationsydelsen?
Kompensationsydelsen skal dække de nødvendige og varige ekstraudgifter, du har på grund af din sygdom – fx colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.
Det kan være udgifter til:
- Medicin og egenbetaling
- Diætkost og ernæringsdrikke
- Transport til behandling og kontrol
- Hjælpemidler og plejeartikler
- Ekstra udgifter til tøj, vask og hygiejne
Kommunen vurderer, om dine udgifter er nødvendige, varige og sygdomsrelaterede.
En ny struktur med to grupper
Den største ændring i den nye ordning er, at kompensationsydelsen opdeles i to grupper, afhængigt af hvor store og dokumenterede dine merudgifter er.
Gruppe 1 – sandsynliggjorte udgifter
- Gælder, hvis du har sandsynliggjorte merudgifter på mindst 6.680 kr. om året (svarende til ca. 555 kr. om måneden).
- Her får du et fast månedligt beløb, som dækker de udgifter, du med stor sandsynlighed har – uden at du behøver at dokumentere hver enkelt post.
- Kommunen vurderer beløbet ud fra en samlet beskrivelse af dine behov og din sygdom.
Se en liste med eksempler på udgifter
Gruppe 2 – dokumenterede udgifter
- Gælder, hvis du har dokumenterede merudgifter på mindst 24.000 kr. om året (ca. 2.000 kr. om måneden).
- Her skal du kunne dokumentere de faktiske udgifter, fx via kvitteringer, regninger eller lægeerklæringer.
- Kommunen refunderer derefter de faktiske, nødvendige udgifter inden for rammerne af lovgivningen.
Denne opdeling skal gøre ordningen mere fleksibel og samtidig lette sagsbehandlingen for borgere med mindre, men tilbagevendende udgifter.
Hvad betyder det for dig, der allerede får merudgiftsydelse?
Du skal ikke selv gøre noget.
Hvis du allerede får støtte efter de nuværende regler, fortsætter den uændret, indtil din sag overgår til kompensationsydelsen.
Kommunen skal senest ved udgangen af 2027 tage kontakt til dig og hjælpe med overgangen til den nye ordning.
I forbindelse med overgangen vil kommunen foretage en ny vurdering af dine udgifter og tilpasse beløbet, så det svarer til de nye regler.
Hvordan søger du?
Du søger kompensationsydelse hos din kommune.
Kommunen skal vurdere, hvilken gruppe du hører til, og hvilke udgifter der kan dækkes.
Når du søger, er det en god idé at:
- Spørge kommunen, om du vurderes efter Gruppe 1 eller Gruppe 2, og få begrundelsen skriftligt.
- Samle dokumentation for dine udgifter – kvitteringer, regninger og eventuelle lægeerklæringer.
- Få din læge til at beskrive, hvordan sygdommen giver dig ekstra udgifter.
- Skrive ned, hvilke konkrete udgifter du har i hverdagen på grund af sygdommen.
Har du brug for hjælp?
Er du i tvivl om, hvordan ændringerne påvirker dig, eller har du spørgsmål til, hvordan du søger?
Så kan du altid kontakte CCF’s socialrådgiver for rådgivning og støtte – dette kan du gøre via vores kontaktformular på siden.
Telefontid: Mandag og fredag kl. 9-12
+45 50 57 49 82
Socialrådgiver