Irritabel tyktarm – colon irritable
irriteret tyktarm – IRRITABLE BOWEL SYNDROME
(IBS)

Man regner med, at ca. 800.000 danskere i dag er ramt af irriteret tyktarm.
Irriteret tyktarm er en udelukkelsesdiagnose. Det skal forstås således, at det skal udelukkes, at man fejler andet behandlingskrævende i tarmsystemet. Dette gøres som oftest på basis af blodprøver og afføringsprøver. Undertiden kan det være nødvendigt at lave supplerende kikkertundersøgelser og røntgenundersøgelser.
Irriteret tyktarm er karakteriseret ved sine symptomer og ikke ved forekomst af påviselige forandringer i tarmen.
Afhængig af hvad der er de dominerende symptomer, er der forskellige muligheder for at bedre tilstanden. Det kan f.eks. dreje sig om råd vedrørende kost og livsstil, afføringsmidler og undertiden også medicin,
som kan virke enten imod diarré eller forstoppelse alt efter problemets karakter.
Der er så stor variation imellem hvad patienter med irritabel tyktarm kan tåle at spise, at det er meget vanskeligt at give nogle generelle råd. Man må prøve sig frem.
Nogle sygehusambulatorier har mulighed for at henvise til en diætist og det kan være en god idé for nogle.

30% af IBD patienter har samtidig med deres Crohns sygdom eller colitis også irriteret tyktarm.

Symptomerne består oftest af en kombination af nedenstående:

Oppustet mave, som rumler.
Tynd afføring.
Forstoppelse (obstiperet).
Vekslende afføringsmønstre, perioder med enten diarré eller forstoppelse eller begge dele på én gang.
Luft- og lugtgener.
Tarm- og mavesmerter, som eventuelt lindres ved afføring. Smerterne kan komme som anfald, og de vil oftest sidde nedadtil i venstre side.

Bliv medlem

Læs artikler der omhandler Irritable Tyktarm (IBS)

IBD-Ordbogen

Kunne du tænke dig at få bedre styr på, hvad ord som ”behandlingsmål”, ”CRP” og ”remission” egentlig betyder? Så er…